Personlig fødselsforberedelse





-for dig og din partner, fødselshjælper eller din veninde.



Vil du gerne klædes godt på til din fødsel?

Har du det bedst med, at kunne stille specifikke, personlige spørgsmål?

Vil du gerne have særlig viden om et specifikt emne - eks kejsersnit?

Ønsker du viden om vaginal fødsel efter kejsersnit ved sidste fødsel?

Venter du tvillinger og har brug for specifik tvillingefødselsforberedelse?

Vil du og din partner bare gerne have jeres egen personlig fødselsforberedelse?

Skal du føde hjemme, og har du og de, der er i huset til fødslen, brug for forberedelse på det?

Er du og din veninde gravide og ønsker fælles forberedelse?


Der kan være mange grunde til at ønske personlig, kvalificeret og målrettet fødselsforberedelse, og derfor kommer jeg hjem til dig, og laver det med jer. Her er der særlig mulighed for, at du kan få afklaret dine spørgsmål og blive tryg ved det, der SKAL ske og det, der KAN ske til en fødsel.


I udgangspunktet gennemgår jeg fødslens faser og kæder det sammen med, hvordan du med fordel kan forholde dig. F.eks. -hvornår er det bedst at hvile, -hvornår er det bedst at gå rundt osv. Hvordan kan jeg tackle smerten, og hvilke redskaber er gode at tage i brug. Vi kommer til at tale om strategier - bl.a. også vejrtrækning og vi prøver vi nogle af dem, så du er fortrolig med teknikken og kan fortsætte med at øve. - måske vil du hellere have dem som “lektier” til hjemmestudie, det er også okay.


Din fødselspartners rolle skal vi også tale om - det er den gravide kvinde, der føder baby, men partnerens rolle kan have indflydelse på fødslens forløb og længde. I skal begge være trygge og vi finder ud af hvordan I bedst bliver det. - det er hormonet oxytocin, der laver veer og gør, at man kan føde og amme. Hvis man er tryg frigives oxytocin meget bedre.


Nogle gange er det nødvendigt med indgreb i fødslen, og dem gennemgår vi - helt stille og roligt. Vi håber, at der ikke bliver brug for dem, men du er efter gennemgangen også klædt på, til hvis noget pludselig skal gå stærkt.


De forskellige muligheder for smertelindring gennemgås også - allesammen, helt fra bevægelse og vejrtrækning til fuld narkose.


Det er også muligt, at du selv sammensætter din fødselsforberedelse - jeg er klar til at give dig netop det, der for dig er meningsfyldt og det, der skaber tryghed for dig. TRYGHED er nemlig afgørende for, at en fødsel kan forløbe spontant og ukompliceret.






Har du andre ideer til hvordan DIN fødselsforberedelse skal foregå - måske er I flere på din arbejdsplads, der er gravide, eller du går på et træningshold for gravide - ja, så er du også velkommen til at kontakte mig - uanset så gøres det på kontaktformularen her på siden, på sms eller via Facebook eller Instagram.