Dette tilbud er lavet til dig, der gerne vil komme i mål med amning - som Sundhedsstyrelsen anbefaler: 6 mdr med fuld eksklusiv amning og derefter delvis amning i et år - eller dig, der har dit helt eget mål for din amning.
Et ammeforløb er en foranderlig størrelse. Bedst som man synes, det hele kører, dukker der nye udfordringer op. Dit barn gennemgår en vanvittig udvikling i de første måneder og den udvikling skal amningen følge med til. Derfor er det logisk nok, at et ammeforløb skal justeres, ændres og tilpasses undervejs. Hvordan gør man det? Hvad betyder det, når barnet afviser brystet? Er der ikke mælk nok? Hvad betyder det, når barnet vil sutte konstant? Er brysterne blevet tomme? Siger mit barn fra nu? Er vi færdige med at amme? Er der ikke næring nok mere? Kan man fortsætte? Mit barn ammestrejker, hvad gør jeg? OSV.
Der er evidens for større succes samt længere amning ved løbende kontakt til en ammerådgiver under hele ammeforløbet. Derfor tilbyder jeg telefonisk kontakt, hvor vi i starten vil snakke sammen hyppigt, fordi det er her hele grundlaget for amningen bygges op. Som tiden går og ammeperioden skrider frem, vil jeg kontakte dig med længere og længere interval, fordelt så vi har kontakt de første 6 måneder.
Det er vigtigt for mig, at det er din dagsorden vi følger, og derfor starter vi med en ammekonsultation allerede i graviditeten - en snak om dine forventninger og mål, så jeg er med ombord og kan vejlede dig, i tråd med dine ønsker.
I alt 10 samtaler fordelt over de første 6 måneder - incl. ammekonsultation i graviditeten af 25-45 minutters varighed. Efter hver samtale modtager du kopi af din nye personlige ammeplan.